Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fordeling af arbejdet mellem lærere, pædagoger og øvrigt pædagogisk personale

Revideret den 27.04.2023

Formål:
Arbejdets fordeling mellem lærere, pædagoger og øvrigt pædagogisk personale skal sikre højst mulig læring og trivsel blandt eleverne.
Arbejdets fordeling mellem lærere, pædagoger og øvrigt pædagogisk personale skal sikre et fagligt og socialt udviklende miljø for det pædagogiske personale.

Mål:
Al fagopdelt undervisning varetages så vidt muligt af lærere med undervisningskompetence i de fag de underviser i.

Ikke læreruddannet pædagogisk personale deltager som udgangspunkt i fagopdelt undervisning sammen med en ansvarshavende lærer, dog kan den understøttende undervisning varetages af såvel pædagoger som pædagogiske assistenter.

Det tilstræbes, at der er en højt kvalificeret varetagelse af de opgaver, der ligger ud over den fagopdelte undervisning, fx AKT (adfærd, kontakt og trivsel), PLC (pædagogisk lærecenter) , læsevejledning, matematikvejledning, IT (informationsteknologi) vejledning, understøttende undervisning.

Det tilstræbes, at medarbejderteams sammensættes mangfoldigt med hensyn til eksempelvis anciennitet, alder og køn.

I fordeling af arbejdsopgaver skal der så vidt muligt lægges vægt på vurderinger af opgavens indhold og omfang, medarbejderens erfaring og kompetence samt klassens sammensætning.

De næste skridt:
Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.
Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

De formelle rammer:
Princippet ligger i forlængelse af skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 45, stk. 2, at ” Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen”.